BRANDMANAGER CITROËN, UGGERHØJ BRØNDERSLEV

Kan du sælge biler og trives du med at arbejde i et dynamisk miljø? Vil du være med til at sætte Uggerhøj på landkortet for professionel og imødekommende rådgivning om bilkøb? Så er stillingen som Brandmanager for Citroën lige noget for dig!

Virksomheden

Virksomheden er en af Jyllands største autoforhandlere med 6 afdelinger i Nord og Midtjylland og med forhandlingen af nye biler fra mærkerne VW, SEAT, Citroën, Fiat, KIA, Opel og Skoda. Virksomheden servicerer og forhandler personbiler og varebiler til private og erhverv og er kendt i markedet, som en seriøs og troværdig leverandør. Med et bredt sortiment har Uggerhøj A/S fokus på mangfoldigheden af kunder, som er i lokalområdet, og betjener markedet ud fra deres motto ”Uggerhøj Biler til alle”.

Uggerhøj har en flad organisation, en uformel kultur og lægger vægt på selvstændighed samt ejerskab hos den enkelte medarbejder.

Du kan læse mere om virksomheden her:www.uggerhoej.dk

Jobbet

Uggerhøj i Brønderslev er et velrenommeret, moderne og velkonsolideret bilhus med forhandlingen af Citroën og SEAT og et topmoderne værksted. Virksomheden har 15 ansatte og man er inde i en spændende udvikling, hvor der er fokus på vækst og udvikling. Der søges nu en yderlig kollega til det kompetente salgsteam til at forestå salget af det spændende program af både nye som brugte personvogne og tilbehør, og ansvar for salget af Citroën.

Opgaverne vil bl.a. omfatte:

  • Kundemodtagelse pr. mail / tlf.. og i forretning samt igangsætte salgsprocessen.
  • Proaktivt at søge kundemuligheder fra værkstedet, kundedatabasen og leads.
  • Udføre de nødvendige salgspapirer – slutseddel, faktura m. m i forlængelse af et salg.
  • Sikre at indgåede aftaler med kunden bliver udført inden levering.
  • Sælge og rådgive om finansiering, udstyr og tillægsydelser.
  • Deltage i at sikre Brønderslevs flotteste udstilling.
  • Rapportering af aktiviteter og salgsmål.

Stillingen refererer til afdelingslederen.

Kvalifikationer

Du kommer fra autobranchen, og har en grundig erfaring med salg, og har skabt synlige resultater i tidligere stillinger. Din evne til at opnå succes i Uggerhøj Brønderslev afhænger i høj grad af din lyst og evne til at trives i salgets mange faser. Din motivation og dit drive kommer fra viljen til at se aktiviteterne vokse, og at du lykkedes med dit salg. Vi forestiller os, at du har en profil, der kan matche nedenstående:

  • Du har erfaring med det gennemførende salg i autobranchen, og er troværdig, åben og kundefokuseret i dit salgsarbejde.
  • Du har gennemslagskraft, og arbejder ihærdigt for at sikre resultater.
  • Du har hjertet med i dit salg, og har desuden en god økonomisk forståelse for biløkonomi, finansiering med indsigt i og flair for IT.
  • Du trives og motiveres i en mindre organisation, hvor samarbejde og engagement er i højsædet.
  • Der fordres udprægede koordinerings evner og vilje til at samarbejde på tværs af organisationen.

Personlige egenskaber

Du arbejder selvstændigt, systematisk og proaktivt. Du er udadvendt og opsøgende, og trives med nye tiltag og forandringer. Du er en ildsjæl, når det kommer til at sælge biler og du stortrives med kundekontakten, og kender vigtigheden af en høj servicegrad. Det er vigtigt, at du brænder for at skabe resultater og ikke mindst evner at lukke en handel. Du ved at resultaterne skabes ude på gulvet, men anerkender at de nødvendige administrative rutiner og papirgange er vigtige. Du evner at opbygge og vedligeholde professionelle relationer, og elsker tilfredse kunder. Du arbejder struktureret og planlæggende.

Virksomheden tilbyder

Uggerhøj tilbyder aflønning på niveau med de krav der stilles. Lønnen består af en fast løn, resultatafhængig løn, pensionsordning, sundhedsforsikring, mobiltelefon o. lign. Du bliver en del af en kultur der er præget af et stærkt sammenhold i et uformelt og uhøjtideligt miljø. Samtidigt får du muligheden for selvstændigt at arbejde med dit ansvarsområde og vokse med resultaterne.

Ansøgning

Vi arbejder på, at besætte stillingen hurtigst muligt – derfor er der ingen ansøgningsfrist. Hvis du har behov for at høre mere om stillingen, er du velkommen til – i al fortrolighed – at kontakte rekrutteringskonsulent fra HOYER, Frans Høyer på 20 91 54 00.

Du kan søge stillingen via knappen “søg stilling” her på siden, hvor du også kan up-loade din ansøgning og dit CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.