STILLINGEN ER BESAT: ERHVERVSCHEF TIL THY ERHVERVSFORUM
Med klare og ambitiøse mål og veldefinerede visioner for områdets udvikling, søger Thy Erhvervsforum en ENERGISK OG INITIATIVRIG ERHVERVSCHEF, der vil sætte sig forrest i formulering og gennemførelse af strategiske og konkrete handlinger, der bidrager til en positiv udvikling af både erhvervet og lokalområdet som helhed
Der tale om en særdeles spændende og central stilling med store muligheder. Med reference til en engageret bestyrelse, får du som Erhvervschef for Thy Erhvervsforum til opgave, at sikre foreningens fortsatte udvikling og opnåelse af de fastlagte strategiske mål for egnens erhvervsmæssige udvikling. Hertil skal du sikre en rationel daglig drift og udvikling af erhvervskontoret og dets kompetente medarbejdere. Erhvervschefen skal være den samlende kraft for erhvervs- og udviklingsaktiviteterne i Thy.