BEREGNER TIL ENTREPRENØRVIRKSOMHED

Nyoprettet stilling med udviklingsmuligheder i en ekspansiv og udviklingsorienteret virksomhed i Østjylland.

Virksomheden

Vor kunde er en mellemstor entreprenør virksomhed, med en placering i Østjylland, der udfører bygge- og anlægsopgaver over hele landet, og blandt andet omfatter rækkehuse, plejehjem, kontor-og industribyggerier og renoveringer. Der arbejdes med alt fra store totalentrepriser til mindre fagentrepriser og der er fokus på innovation og moderne byggeteknik. Virksomheden er en af de fremmeste aktører på sit område i det Midt- og Østjyske område med fokus på nye projekter og herunder særlig fokus på varig kvalitet og energirigtige løsninger. Målsætningen er tilfredse kunder på baggrund af udførelse af et godt og solidt byggeri, der gennem stram styring genererer en god indtjening. Virksomheden omsætter for et betydeligt mio. -beløb og har en særdeles tilfredsstillende indtjening og soliditet. Der er tale om en virksomhed med stolte traditioner og en stærk kultur, der er præget af social ansvarlighed, hensynsfuldhed og et tæt sammenhold med en uformel omgangstone.

Jobbet

I takt med planlagte udvidelser af aktiviteterne og stigende efterspørgsel, øges vigtigheden af hurtig og præcis tilbudskalkulation. Derfor har virksomheden oprettet en ny beregner stilling til en medarbejder, der vil komme til at spille en væsentlig rolle i virksomhedens videre vækst og ekspansion.

Med reference til virksomhedens projektchef, bliver dine opgaver:

  • Selvstændig styring og koordinering af tilbudsopgaver, fra forprojekteringsledelse til fag og hovedentrepriser, fra A-Z
  • At være med i processen fra tilbudsfasen med evt. tilhørende prækvalifikation til byggestart på vundne opgaver.
  • Indhentning af tilbud og forhandling med nuværende og potentielle leverandører
  • Udarbejdelse af materiale til prækvalifikationer, licitationstilbud og partneringopgaver
  • Fremsendelse af godkendte tilbud
  • Samarbejde med og støtte til kollegaer i funktionsområdet

Kvalifikationer

Ideelt har du en relevant håndværksmæssig baggrund suppleret med en uddannelse som konstruktør, bygningsingeniør eller byggetekniker.

Du har siddet i en lignende stilling og er vant til at arbejde med entrepriser op til 2 cifrede million beløb. Du trives med at arbejde i en stor og meget dynamisk virksomhed. Vi forventer, at du har en praktisk erfaring og et indgående branchekendskab. Du har med succes gennemført komplicerede forhandlinger med underleverandører. Du er superbruger på Officepakken og har en solid erfaring i brugen af beregnersystemet “Visual Kalk.”

Det er afgørende for virksomheden, at du byder ind med en faglig ballast og erfaring med tilbudsgivning på ovennævnte entrepriser.

Som person vil du nok beskrive dig selv som:

  • Struktureret og analytisk uden, at det går ud over din fleksibilitet
  • Uformel, jordnær og i stand til at kommunikere i øjenhøjde med alle i og udenfor organisationen
  • Naturligt udadvendt med et godt “service-gen”
  • Energisk, handlekraftig og proaktiv
  • God personlig gennemslagskraft krydret med en passende ydmyghed overfor kultur og organisation
  • Betydelig arbejdskapacitet og udpræget stressresistens. 

Kompensation og udviklingsmuligheder

Virksomheden tilbyder en attraktiv fast gage. Hertil kommer en pensionsordning med sundhedsforsikring samt flere benefits. Der er særdeles gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i virksomheden, der befinder sig i et spændende markedssegment og med en formuleret vækst- og udviklingsstrategi.

Ansøgning

Hvis du har behov for at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Frans O. Høyer på +45 2091 5400.

Vi arbejder på, at besætte stillingen hurtigst muligt – derfor er der ingen ansøgningsfrist. Du kan søge stillingen via knappen “søg stilling” her på siden, hvor du også kan uploade din ansøgning og dit CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.