VÆRKSTEDSLEDER
Dansk Maskincenter er en spændende, markedsledende og meget udviklingsorienteret handels- og service virksomhed med et bredt og anerkendt produktsortiment indenfor både maskiner og redskaber samt service og reparation, rettet mod de professionelle landmænd. Dansk Maskincenter er i en positiv og stabil vækst, med en væsentlig markedsandel og har i dag ca. 90 ansatte, fordelt på 4 afdelinger i Jelling, Odder, Rimmerhus og Toftlund.
Som den nye leder af værkstedet skal du kunne holde mange bolde i luften og trives i en til tider travl hverdag med tæt kontakt til kunderne og ikke mindst medarbejderne. Du skal bla. lede og fordele det daglige arbejde på værkstedet, udarbejde tilbud til både kunderne og salgsafdelingen samt tage opsøgende kontakt hertil når det er nødvendigt Du bliver en del af lederteamet inden for eftermarked, hvor der er rig mulighed for fælles sparring / idé-og lederudvikling.