ELEKTRONIK INGENIØR

Kan du se dig selv i en meget interessant og kundefokuseret international virksomhed, hvor du får ansvaret for bla. design og konstruktion af transformere, kalkulation, tilbudsgivning og kunde support til en spændende kundeportefølje, samt teknisk support til salg og ikke mindst virksomhedens fabrikker i Letland og Thailand? Måske har du ambitioner og kan på sigt se dig selv som teamleder?

Så er det helt sikkert dig vi søger, til et spændende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Virksomheden

Kohsel A/S er en international og meget spændende virksomhed med +600 ansatte og med fabrikker i både Europa og Asien. Virksomheden blev grundlagt i 1969 og udvikler og producerer kundespecifikke transformatorløsninger til Power Conversion, Industrial Solutions og Renewable Energy kunder i hele verden. Kohsel A/S har domicil i lækre og moderne lokaler i Skanderborg, hvor der til daglig sidder ca. 25 medarbejdere, og med salgskontor i Sverige, Tyskland, Finland samt produktion i Letland og Thailand.  Virksomheden har et stærkt ejerskab, en professionel og ambitiøs ledelse og en sund økonomi. Strategien er kundefokusering i alle aspekter og en optimeret forretningsmodel der sikrer den væsentligste kraft for den fremtidige vækst og udvikling.

Du kan læse mere om Kohsel A/S her: www.Kohsel.dk

Stillingen

Med reference til CTO kommer du til at indgå i et spændende team af ingeniører og får bla. ansvaret for en række eksisterende og nye nationale og internationale kunder, hvor dine opgaver bla. omfatter design og konstruktion af spoler og transformere, kalkulation, tilbudsgivning og kunde support samt teknisk support til fabrikkerne i Letland og Thailand. Dine arbejdsopgaver kommer derfor blandt andet til bestå af:

  • Løbende dialog og tæt kontakt med kunden i forbindelse med konstruktion, design og simulering af spoler og transformere, konstruktionsændringer og optimeringer, tilbudsgivning samt support.
  • Udarbejde dokumentation til internt og eksternt brug som krav SPEC, arbejdsinstruktion, COC, PPAP
  • Forespørgsler fra nye og potentielle kunder hvor du udarbejder forslag til design/konstruktion, kalkulation og tilbudsgivning som support til salgsafdelingen.
  •  Support til produktionerne med teknisk produkt rådgivning i henholdsvis Letland og Thailand

 

Kvalifikationer

Du har som udgangspunkt en uddannelse som elektronik ingeniør eller lignende. Du har formentlig flere års erfaring med elektronisk produktudvikling eller tilsvarende.

Som person arbejder du løsningsorienteret, kvalitetsbevidst og nytænkende. Du arbejder struktureret, analytisk, selvstændigt og er god til at prioritere og fokusere. Du har flair for at strukturere mange parallelle aktiviteter og opgaver. Du er synlig og kommunikerende med en god forståelse og sans for samarbejde og ikke mindst har lyst til at arbejde med en stor global kontaktflade i en organisation der prioriterer arbejdsglæde og trivsel.

Du behersker naturligvis et flydende engelsk i både skrift og tale samt Microsoft Office på brugerniveau.

Virksomheden tilbyder

Kohsel A/S er præget af en struktureret innovationskultur med en uformel omgangstone og et godt socialt miljø med et solidt værdisæt og et menneskesyn med fokus på trivsel og udvikling, der giver stort råderum og handlefrihed til medarbejdere og ledere. Du vil få en stor kontaktflade i virksomheden og du vil igennem samarbejdet med øvrige afdelinger få mulighed for at påvirke både produkter og processer.
Kohsel A/S tilbyder endvidere mulighed for at deltage i virksomhedens lækre frokostordning, fitness faciliteter og bad.

Ansættelsesvilkår og løn forhandles individuelt på et attraktivt niveau.

Ansøgning

Hvis du har behov for at høre mere om stillingen – inden du sender din ansøgning – er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Frans Høyer fra HOYER rekruttering på + 45 20 91 54 00

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger– derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side.

Vi glæder os til at høre fra dig.