HEAD OF PRODUCT MANAGEMENT

Har du erfaring med operationel og strategisk product management i en international virksomhed.., så læs mere her:

Virksomheden

R82 A/S er en af verdens førende leverandører af hjælpemidler til børn og unge med særlige behov. Virksomheden indgår i ETAC koncernen, som er ejet af den svenske familie koncern Nordstjernan. Med et stærkt produktprogram inden for alle områder af hjælpemidler til unge handicappede i den nævnte målgruppe, som bla. omfatter siddesystemer, gå og stå hjælpemidler, hygiejneprodukter og autostole, er R82 A/S på forkant med fremtiden og spiller en væsentlig og førende rolle i markedet for virksomhedens produkter. Virksomheden er velkonsolideret og er i kraftig vækst. Der er 220 ansatte og man har egne datterselskaber på en række europæiske og oversøiske markeder samt distributionspartnere i over 30 lande.

R82 er en virksomhed med stolte traditioner og en stærk kultur, præget af social ansvarlighed, hensynsfuldhed og et tæt sammenhold med en uformel omgangstone.

Virksomheden er beliggende i Gedved ved Horsens og du kan læse mere om R82 A/S her: www.r82.org

Stillingen

Der er tale om en nyoprettet og meget spændende stilling i en helt unik virksomhed.

Med reference til Director of R&D får du både det ledelsesmæssige, strategiske og operationelle ansvar for productmanagement funktionen i R82.

Udover Head of Management består afdelingen af en Product Manager og hører organisatorisk under R&D. Der er et tæt samarbejde med sælgere, terapeuter og andre repræsentanter fra markederne. Hovedfokus er på kommende produktstrategier, produktudvikling, sortimentsstyring, videreudvikling, sanering af nuværende produkter samt succesfulde produktlanceringer.

Du får det overordnede strategiske ansvar for product management men skal operationelt deltage som Product Manager med ansvar for egen produktgruppe. Det bliver din opgave at sikre at den løbende tilpasning og udvikling af produkter og sortimenter – der sker i et tæt og løbende samarbejde med både salg/marketing, leverandører, kunder og ikke mindst brugere – har et stærkt fokus på både de kommercielle som teknologiske muligheder og er i tråd med markedets behov og forventninger.

Du bliver en central del af ledelsen i R&D og bliver overordnet ansvarlig for input og dokumentation for tilpasning og udvikling af både nye som eksisterende produkter.

Kvalifikationer

Din faglige baggrund er ikke afgørende men kunne f.eks. være en uddannelse som Cand. Merc. eller en kommercielt orienteret ingeniøruddannelse. Det væsentligste er at du har erfaring med og interesse i product management. Der kan være flere indgange til jobbet, men det er vigtigt med en kommerciel erfaring og forståelse med indsigt i salg og marketing. Erfaring fra en lignende stilling er en klar fordel. Teknisk/mekanisk forståelse og indsigt samt kendskab til medicinske eller kliniske produkter og evt. ledelseserfaring er ligeledes en fordel.

Du ved hvordan man udarbejder en business case med efterfølgende kravspecifikationer til produktet og ved hvordan man sikrer sig den nødvendige opbakning når beslutningerne skal tages. Du har stærke kommunikative evner, i både skrift og tale samt menneskelige egenskaber som gør dig i stand til på professionel vis at komme igennem med dine budskaber. Du er naturlig udadvendt, tillidsvækkende, forhandlingsvant og eksekverende i din tilgang til beslutninger og evner at skabe overblik og struktur i komplicerede fagområder.

Som person kendetegnes du af et stort drive og en resultatorienteret indstilling, da dette er vigtige ingredienser for at opnå succes i jobbet. Du er dedikeret, passioneret og indlevende i din arbejdsfacon. Kan arbejde meget selvstændigt, er teamorienteret og meget struktureret med fokus på detaljen. Du er selvkørende og har et stort gå-på-mod og gennemslagskraft. Du har let ved at etablere kontakt til nye relationer og er vedholdende i at nå dine mål.

Kompensation og Udviklingsmuligheder

R82 A/S tilbyder en nøgleposition i en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed der giver et stort råderum med handlefrihed og store muligheder for både personlig og faglig udvikling. Organisationen er kendetegnet ved et åbent, direkte og uformelt miljø og ansættelsesvilkårene forhandles individuelt på et attraktivt niveau.

Ansøgning

Hvis du har behov for at høre mere om stillingen – inden du sender din ansøgning – er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Frans Høyer fra HOYER rekruttering på + 45 20 91 54 00

Vi arbejder på, at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger– derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stilling

    For at ansøge jobbet, venligst udfyld nedenstående ansøgningsskema. Bemærk, at felter markeret med en stjerne (*) er obligatoriske og skal være udfyldte. Vi glæder os til at modtage din ansøgning til stillingen!

    Persondata

    Fornavn*:
    Efternavn*:
    Adresse*:
    Postnr: By:
    Land*:

    • Køn*:
    • Civilstand*:

    Fødselsdato

    • Dag*:
    • Måned*:
    • Årstal*:

    Tlf*:
    Mail*:

    Bilag

    Upload dit CV, ansøgning og andre relevante dokumenter. Dette kan for eksempel være eksamensbeviser, udtalelser, billede osv. Det er obligatorisk at vedhæfte CV og personlig ansøgning til jobbet. Filerne må max. fylde 4 mb pr. stk.

    • CV*:
    • Ansøgning*:
    • Eksamenspapirer:
    • Billede:
    • Andet:

    Spørgsmål

    Indledende screening.

    • Er du villig til at flytte efter stillingen hvis det er et krav? JaNej
    • Nuværende løn pr måned (pension ikke medregnet):
    • Forventet løn pr måned (pension ikke medregnet):
    • Jeg bekræfter at alle ovenordnede oplysninger er korrekte:
      Jeg har læst og accepteret Hoyer Rekrutterings privatlivspolitik (Læs her):