INDKØBER TIL TEGEE-DAN

Vil du være med til at gøre en forskel i Danmarks førende leverandør og producent af kvalitetsprodukter indenfor klargøring og autopleje og brænder du for, at tingene skal lykkes på den mest optimale måde? Så er det måske dig, vi søger til et spændende job som indkøber.

Virksomheden

Tegee-dan er Danmarks førende leverandør og producent af kvalitetsprodukter indenfor klargøring og autopleje. Med stor faglighed og troværdighed har Tegee-dan i mere end 30 år serviceret landets største auto og transportselskaber med unikke smøremidler og plejeprodukter til alle former af køretøjer, fly og skibe. Virksomheden er velkonsolideret og har markeret sig stærkt indenfor sit speciale. Med udgangspunkt i et bredt produktprogram, udstrakt service og en gedigen kvalitet oplever Tegee-dan fremgang og udvikling i et ellers presset marked. Man er ambitiøs, professionel og går langt for at sikre kunderne de rette produkter.

Virksomheden er centralt placeret ved E45 i Løsning og har 20 meget engagerede ansatte.

Du kan læse mere om Tegee-dan her: https://www.tegee-dan.dk

Stillingen

Det bliver din opgave selvstændigt at strukturere og gennemføre det samlede operationelle indkøb fra virksomhedens både nuværende som kommende leverandører. Du får en væsentlig opgave i at koordinere og vedligeholde det veletablerede forhold til leverandørerne og sikre et fortsat højt informationsniveau internt som eksternt i virksomheden.

Dine opgaver bliver derfor bla.

  • Forestå det samlede indkøb fra både ind- som udenlandske leverandører
  • Kontaktperson til de største leverandører
  • Taktisk indkøb, herunder indhentning af priser og benchmarking
  • Sørge for opdaterede datablade + produktregistrering af nye produkter
  • Oprettelse og vedligeholdelse af leverandør og produkt-stamdata i NAV.
  • Være bindeled mellem kontor og lager
  • Deltagelse i udvikling af nye produkttiltag
  • Deltagelse i marketingsmøder

Kvalifikationer

Du har en relevant uddannelsesbaggrund som f.eks indkøbsdisponent og erfaring fra en lignende stilling og gerne fra en mindre handelsvirksomhed. Du har erfaring med international handel og gerne med Asien. Ligeledes er kendskab/erfaring med kemi en fordel, men ikke et krav.

Du har indgående erfaring og kendskab til NAV ligesom Excel beherskes på højt niveau.

Som person har du datadisciplin med en god ordenssans og et godt overblik, også når det går stærkt. Har et godt købmandskab og en god forretningsforståelse med en struktureret og analytisk tilgang til opgaverne. Er selvstændig, hjælpsom og engageret med en udpræget sans for detaljen. Du besidder gode samarbejdsevner og er serviceminded og møder leverandører såvel som kollegaer med et smil – også i telefonen.

 

Ansøgningen

Tegee-dan tilbyder en spændende stilling i en vækstorienteret virksomhed, der giver et stort råderum med handlefrihed og store muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Hvis du har behov for at høre mere om stillingen – inden du sender din ansøgning – er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Frans Høyer fra HOYER rekruttering på + 45 20 91 54 00

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger– derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Du søger stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side.

Vi glæder os til at høre fra dig.