INNOVATIV R&D INGENIØR

Motiveres du af muligheden for at følge en idé fra koncept til produktion? Har du stærke kompetencer indenfor innovation og produktudvikling og kan du se dig selv i et meget dedikeret og innovativt udviklingsteam der arbejder med et af de stærkeste produktprogrammer indenfor hjælpemidler til børn og unge?

Så er det måske dig vi søger, til et spændende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Virksomheden

R82 er en del af Etac Group, der er en af verdens førende leverandører af hjælpemidler til børn, voksne og ældre. Med et stærkt produktprogram indenfor hjælpemidler til børn og unge med funktionsnedsættelser, spiller R82 en førende rolle på verdensplan.

Etac Group er repræsenteret globalt med salgsselskaber i Danmark, Sverige, Norge, England, USA, Tyskland, Italien, Holland, Frankrig og Australien. Herudover leverer eksportafdelingen til store dele af verden igennem distributører.

Etac Group er ejet af en familiefond, hvor man tænker langsigtet og vil fortsætte med at investere i fremtiden og afsætte midler til forskning og udvikling samt etablering på nye markeder – læs om ejerne på www.nordstjernan.se/

R82 er beliggende i Gedved ved Horsens og hvis du vil vide mere om R82/Etac og vores produktløsninger, kan du læse mere her: www.etac.com

Stillingen

Du kommer til at referere til virksomhedens CTO, men hvor den faste daglige sparring sker med vores projektledere og dine dygtige kollegaer i R&D. Du bliver en del af udviklingsafdelingen, hvor du kommer til at arbejde sammen med et dedikeret team af medarbejdere, som sætter en ære i at udvikle og producere hjælpemidler til børn og unge med særlige behov. Produkterne udvikles og optimeres løbende, og du vil derfor blive udfordret på din evne til at tænke i nye baner. Jobbet indeholder i perioder en del 3D konstruktion, bestilling og fremstilling af prototyper, samt testmontage og prototype test. Der er i løsningerne et stort fokus på brugervenlighed, modulopbygning, kvalitet og kostpris.

Dine arbejdsopgaver kommer blandt andet til bestå af:

  • Drive udviklingsprojekter fra koncept til løbende produktion i tæt samarbejde med bl.a. kollegaer fra R&D, Supply Chain, produktchefer og projektledere
  • Produktudvikling, herunder konstruktion, design, dimensionering, produktionsmodning og materialevalg m.v.
  • Udvikling/opbygning af konceptmodeller, prototyper og andre modeller nødvendige for udviklingsprocessen og for dialog med markeder, herunder kunder, terapeuter, brugere osv.,
  • Sikre gennemarbejdede CAD-modeller og tilhørende produktionsgrundlag
  • Løbende kommunikation på tværs af organisationen, herunder tæt dialog med QA, produktion og indkøb, herunder et stærkt fokus (og opfølgning) på kostpriser gennem hele udviklingsforløbet.
  • Gennemførsel af interne tests i forhold til fx stabilitet, styrke, udmattelse, brand mv.
  • Via en struktureret tilgang til DFM sikre, at de udviklede løsninger kan produceres til den rigtige pris og nemt, hurtigt og sikkert kan monteres i produktionen
  • Sammen med resten af projektteamet sikre, at produkterne lever op til de regulatoriske krav bl.a. gennem grundige risikovurderinger og dokumenterede tests.
  • Aktiv deltagelse i fieldtests og fremvisning af prototyper i DK og i udlandet

Kvalifikationer

Du er som udgangspunkt en teknisk baggrund (fx som ingeniør indenfor maskinteknik og mekanik, integreret design eller lignende) og har hænderne skruet rigtigt på. Du har sikkert 3-5 års erfaring med produktudvikling og har du erfaring med flere af følgende ting – sprøjtestøbning, trykstøbning, ekstrudering, laserskæring, svejsning, rørbukning, CNC- drejning, tyndpladekonstruktion og overfladebehandling – er det bestemt en fordel. Du er en erfaren bruger af 3D CAD / SolidWorks og er rutineret bruger af Officepakken. Du behersker dansk og engelsk mundtligt og skriftligt på højt niveau.

Som person arbejder du løsningsorienteret, kvalitetsbevidst og nytænkende. Du er god til at samarbejde på tværs af funktioner og kan gennemskue komplekse mekanismer. Du har øje for detaljen, men kan også se helheden. Derudover har du et godt humør og kan bidrage til afdelingens stærke fællesskab.

Virksomheden tilbyder

R82 er præget af en struktureret innovationskultur med en uformel omgangstone og et godt socialt miljø. Du vil få en stor kontaktflade i virksomheden og du vil igennem samarbejdet med øvrige afdelinger få mulighed for at påvirke både produkter og processer. Ansættelsesvilkår og løn forhandles individuelt.

Ansøgning

Hvis du har behov for at høre mere om stillingen – inden du sender din ansøgning – er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Frans Høyer fra HOYER rekruttering på + 45 20 91 54 00

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger– derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side.

Vi glæder os til at høre fra dig.