MEKANIKER TIL KG CAMPING I KOLDING

Har du fokus på kunden og det gode håndværk og kan se dig selv som en del af et meget dedikeret værksted med et højt serviceniveau og tæt kontakt til kunden, så læs mere her:

Virksomheden

KG Camping er en spændende og meget veldrevet virksomhed, der med sin centrale placering i Kolding og trekantområdet, er blandt de absolut førende campingcentre i Danmark. KG har forhandlingen af 6 velrenommerede campingvogns mærker og et stort udvalg af tilbehør og udstyr. Med eget værksted og det store udstyrsprogram er KG i stand til at tilbyde fuld service til den store kreds af kunder. Virksomheden har 19 ansatte, hvoraf 9 er tilknyttet værkstedet,

KG Camping har netop fejret sit 50 års jubilæum og med familien Gravgaard i den daglige ledelse, sikres stor indsigt og faglighed omkring virksomhedens drift og ikke mindst branchen. Virksomheden er præget af en kultur med et stort engagement, dedikering og ikke mindst fokus på medarbejdertrivsel.

Du kan læse mere om virksomheden på https://www.kg-camping.dk/

Jobbet

Med formel reference til den tekniske chef søges en engageret og dygtig mekaniker der brænder for det gode tekniske håndværk og den gode service. Du evner at møde dine kollegaer, og ikke mindst kunderne i øjenhøjde og har stor lyst til at gøre en forskel.  Du kommer til at indgå i værkstedsteamet – som består af 9 medarbejdere – med reparation og service af campingvogne og specifikt med rep. og service af bremser, el, vand, gas og bla. pladearbejde samt installation af udstyr og tilbehør.

Kvalifikationer

Din formelle uddannelse er ikke afgørende men en teknisk, håndværksmæssig eller måske mekanisk baggrund med flair for teknik og håndværksmæssig snilde er afgørende. Indsigt og erfaring med bla. elinstallation og fejlsøgning på både 230V og 12V anlæg er en fordel, men vigtigst er at kunne begå sig på et mindre værksted og trives med varierende og alsidige opgaver.

Vi forestiller os, at du har en profil, der endvidere kan matche nedenstående:

  • Du er selvstændig og engageret og prioriterer dialogen med dine kollegaer.
  • Høj faglighed med lyst til at gøre en forskel i en travl hverdag
  • Troværdig, humoristisk og god kollega der elsker tilfredse kunder.
  • Arbejder struktureret og planlæggende samt evner at tage initiativet og teten ifht. både kollegaer og samarbejdspartnere
  • Energisk og robust

 

Virksomheden tilbyder

KG Camping tilbyder en aflønning på niveau med de krav, der stilles og består af en attraktiv timeløn med tilhørende pensionsordning. Du bliver en del af en kultur der er præget af et stærkt sammenhold i et uformelt og uhøjtideligt miljø. Samtidigt får du muligheden for selvstændigt at arbejde med dit ansvarsområde og vokse med resultaterne.

Ansøgning

Vi arbejder på, at besætte stillingen hurtigst muligt – derfor er der ingen ansøgningsfrist. Hvis du har behov for at høre mere om stillingen, er du velkommen til – i al fortrolighed – at kontakte rekrutteringskonsulent fra HOYER, Frans Høyer på 20 91 54 00.

Du kan søge stillingen via knappen “søg stilling” her på siden, hvor du også kan up-loade din ansøgning og dit CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.