MILJØKONSULENT til Aage Vestergaard Larsen A/S

Etablering af nye – og udvikling af eksisterende- leverandørsamarbejdsformer og indsamlingskoncepter til virksomhedens produktion af genanvendeligt plast.

Virksomheden:

Aage Vestergaard Larsen A/S (AVL) er i dag Danmarks største og førende virksomhed indenfor forædling af plastaffald til nye genanvendelige råvarer og en af de mest vidende af sin art. Den er nordisk førende på sit felt og opererer på både nationale og internationale markeder. AVL’s målsætning er altid at være i konstant udvikling og på forkant med nye tiltag, som kan sikre en fortsat høj kvalitet og lønsom drift for dens leverandører, kunder og virksomheden selv. En højteknologisk maskinpark kombineret med dygtige medarbejdere og et veludstyret laboratorium sikrer en konstant høj produktkvalitet, som virksomheden er kendt og respekteret for.

Læs mere om virksomheden på www.avl.dk.

Stillingen:

Med reference til – og i et tæt samarbejde med – den administrerende direktør og AVL’s indkøbsfunktion, vil opgaverne som miljøkonsulent b. la. omfatte:

  • Indkøb af råvarer i plast, som f. eks kasserede plastprodukter, plast i form af emballage, spild og afskær.
  • Identifikation og opsøgning af potentielle og mulige leverandører blandt professionelle og organiserede indsamlere, genbrugsstationer, bygge og anlægs virksomheder o. lign.
  • Udarbejdelse af konkrete tilbud og forslag til mulige samarbejdsaftaler og logistikløsninger
  • Indgåelse og forhandling af mulige indkøbs – og samarbejdsaftaler
  • Udvikling og etablering af nye og alternative indsamlingskoncepter
  • Rådgive og oplæring af leverandørerne – og eventuelt deres kunder- i sortering af relevante plast fraktioner
  • Udarbejdelse af – og opfølgning på – strategi og handleplaner for funktionsområdet.
  • Diverse ad hoc opgaver.

 

Kvalifikationer:

Der kan være flere indgange til stillingen men du har en kommerciel baggrund og solidt kendskab til enten sourcing, indkøb, disponering eller måske opsøgende salg til og fra den nævnte målgruppe af potentielle leverandører. Det er ubetinget en fordel med kendskab til plastbranchen og indsigt i værdikæden for indsamling og håndtering af plastaffald, og det er vigtig at du er ”købmand” til fingerspidserne, forhandlingsvant og du kan begå dig på forskellige organisatoriske niveauer. Som person er du er udadvendt, opsøgende, robust og evner at holde mange bolde i luften samtidig.

Kompensation og udviklingsmuligheder

AVL tilbyder en spændende stilling med unikke muligheder for både personlig og faglig udvikling. Der er i stillingen et stort råderum med ansvar og tilhørende handlefrihed. Hertil kommer en konkurrencedygtig gagepakke, der forhandles individuelt, med pension, sundhedsforsikring, telefon, internet etc.

Ansøgning:

Hvis du har behov for at høre mere om stillingen og Aage Vestergaard Larsen A/S – inden du sender din ansøgning – er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Frans Høyer fra HOYER rekruttering på + 45 20 91 54 00

Vi arbejder på, at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger– derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side.

Vi glæder os til at høre fra dig.