ØKONOMI- OG REGNSKABSCHEF

Kan du se dig selv som økonomi- og regnskabschef i en af Danmarks førende leverandører af maskiner og udstyr til professionelle landmænd, og er økonomistyring og ledelse en af dine spidskompetencer? Ja, så prøv at læse videre her:

Dansk Maskincenter

Virksomheden er en spændende, markedsledende og meget udviklingsorienteret handels- og værksteds virksomhed med et bredt og anerkendt produktsortiment indenfor både maskiner, udstyr, service og reparation, rettet mod den professionelle landmand. DMC er i en positiv og stabil vækst og har i dag ca. 90 ansatte, fordelt på 4 afdelinger og er med en betydende omsætning velindtjenende og velkonsolideret.

Virksomheden har et godt momentum i markedet og oplever en positiv udvikling med stigende efterspørgsel fra eksisterende såvel som nye kunder. Det er ambitionen at virksomheden skal vækste på både eksisterende som nye kunder og produkter.

Virksomheden ledes i dag af en administrerende direktør og ledergruppe bestående af funktionschefer, ligesom der er en velfungerende bestyrelse med de 2 ejere og eksterne medlemmer og bestyrelsesformand.

Du kan læse mere om virksomheden her: www.dmcas.dk

Stillingen

Der er tale om en spændende stilling i en moderne og udviklingsorienteret virksomhed.

Med reference til den administrerende direktør, og som medlem af ledergruppen, bliver du som økonomi- og regnskabschef ansvarlig for økonomifunktionen og dens 3 medarbejdere. Du bliver ansvarlig for både den daglige ledelse og drift af afdelingen samt optimering af værktøjer, processer og rutiner der løbende kan understøtte virksomhedens samlede drift og ikke mindst strategiske udvikling.

Du får en central rolle i at dokumentere og demonstrere værdien af konkrete økonomistyringsværktøjer og får det samlede ansvar for afdelingens rolle som katalysator for løbende beslutningsgrundlag og analyser af både praktisk som strategisk betydning. Hertil kommer naturligt opgaver som regnskab, måneds- og årsafslutninger, debitor og kreditorstyring samt likviditets- og finansstyring.

Kvalifikationer

Din formelle uddannelse er ikke afgørende, men du har indgående erfaring med økonomistyring og ledelse af både praktiske som strategiske opgaver. Du har en relevant uddannelse, gerne som Revisor eller tilsvarende og en god forretningsforståelse, stærk analytisk, kommerciel indsigt og nogle års erfaring fra en lignende stilling.

Som person karakteriseres du som en imødekommende type med stort overblik. En som naturligt både kan vedligeholde og udfordre etablerede rutiner gennem indsigt og viden på området og en som  vinder respekt på sin faglighed og naturlige autoritet.

DMC tilbyder

…..en nøgleposition i en ambitiøs og udviklingsorienteret virksomhed der giver stort råderum og handlefrihed til medarbejdere og ledere – og hvor der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Organisationen er kendetegnet ved et åbent, direkte og uformelt arbejdsmiljø og ikke mindst en stærk kultur. Ansættelsesvilkårene forhandles individuelt. Dansk Maskincenter har 4 afdelinger fordelt i Jylland. Du tilbydes derfor mulighed for et kontor i den afdeling der er tættest på din egen bopæl.

Ansøgning

Hvis du har behov for at høre mere om stillingen og Dansk Maskincenter – inden du sender din ansøgning – er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Frans Høyer fra HOYER rekruttering på + 45 20 91 54 00

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger– derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side.

Vi glæder os til at høre fra dig.