ØKONOMIANSVARLIG

Stillingen er besat

Til en meget spændende kunde i det sydvestlige Midtjylland søger vi en økonomiansvarlig der kan indgå i virksomhedens daglige økonomistyring og udvikling.

Virksomheden

Vores kunde er en mindre, veldrevet og meget udviklingsorienteret og ambitiøs produktionsvirksomhed med en lang række spændende og bæredygtige industrielle produkter med stort fokus på projekt og teknologiudvikling. Organisationen er præget af et åbent, direkte og uformelt miljø, med et stort engagement, faglighed og viden indenfor sit felt.

Jobbet

Vi søger en økonomiansvarlig der med reference til den administrerende direktør, selvstændigt kan varetage og videreudvikle en velfungerende og effektiv øko­nomistyring, der leverer pålidelige tal til tiden. Grundet organisationens størrelse kommer du til at favne bredt, og vil indgå i de fleste opgaver i økonomifunktionen

Arbejdsopgaverne omfatter bla.:

  • Udarbejdelse af løbende bogføring, debitor/kreditor styring, fakturering samt div. afstemninger og månedsbalancer
  • Budgettering og løbende opfølgning på projektøkonomi.
  • Udarbejdelse af den løbende økonomirapportering
  • Forberedelse af årsregnskaber
  • Likviditetsstyring
  • Skat og moms
  • Sparring med direktionen
  • Udvikling af økonomifunktionen gennem bla. automatisering og digitalisering

Kvalifikationer

Som den kommende økonomiansvarlig har du sikkert en relevant økonomisk baggrund som f.eks. bogholder, økonomiansvarlig, revisor eller lignende. Det er en fordel med nogle års erfaring fra en lignende stilling, og at du evner at kunne gennemskue tallenes betydning for virksomhedens drift og udvikling.

Som person er du omgængelig, diplomatisk, kommunikerende og naturligt opsøgende i forhold til både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du arbejder selvstændigt, men elsker at være en del af et spændende team. Din arbejdsstil er engagerende, involverende, og du tager ejerskab i opgaveløsningen med en vedholdende, analytisk og struktureret indsats.

 Virksomheden tilbyder

……………en nøgleposition i en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed, med et solidt værdisæt og et menneskesyn med fokus på trivsel og udvikling, der giver stort råderum og handlefrihed til medarbejderne.

Der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Organisationen er kendetegnet ved et åbent, direkte og uformelt miljø, og ansættelsesvilkårene forhandles individuelt på et attraktivt niveau med pensionsordning, sundhedsforsikring og ikke mindst mulighed for at arbejde hjemmefra, når det er muligt.

Ansøgning

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt – derfor er der ingen ansøgningsfrist. Du kan søge stillingen via knappen “søg stilling” her på siden, hvor du også kan uploade din ansøgning og dit CV.

Hvis du har behov for at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Frans O. Høyer – hos HOYER-rekruttering – på +45 2091 5400.

Vi glæder os til at høre fra dig.