PRODUKTANSVARLIG med indkøbserfaring

Vil du være med til at udvikle et optimalt samarbejde med både eksisterende som nye leverandører? Vil du til stadighed kunne sikre de rigtige priser og kvalitet indenfor flere produktkategorier og vil du med på holdet i en meget spændende og udviklingsorienteret virksomhed?

Klokkerholm Karosseridele A/S
 …..udvikler, producerer, indkøber, lagerfører og markedsfører karosseri- og autodele primært til reparation af rust og skader på biler.

Virksomheden har en lang historie bag sig og er etableret tilbage i 1969 med en produktion af reservedele til rust reparation. Man har over årene markeret sig kraftigt på markedet for sine produkter og har gennem de sidste 10 år realiseret en betydende vækst i både omsætning, indtjening og ikke mindst antallet af ansatte, væsentligst gennem tilkøb og integration af andre virksomheder, udvidelser af sortimentet og det geografiske markedsområde. Således har man i dag 21.000 m² under tag og ca. 120 ansatte. Man er repræsenteret på en lang række markeder i både Europa og USA og har en betydelig omsætning. På de primære markeder har man en væsentlig markedsandel og eksportandelen udgør i dag en større del af omsætningen. Kunderne er primært grossister og importører af autodele. Virksomheden er yderst velrenommeret, professionelt ledet og ejet af den svenske industrikoncern Indutrade.

Du kan læse mere om Klokkerholm Karosseridele A/S på: www.klokkerholm.com

Stillingen

Du bliver ansvarlig for egen produktgruppe og vil indgå i afdelingens mange og spændende opgaver med at udvikle samarbejdet med de rigtige, både danske som udenlandske, leverandører og sikre optimale priser og kvalitet til flere produktkategorier i Klokkerholms brede program af handelsvarer.

……og herunder bla.:

  • Løbende dialog med eksisterende som nye leverandører
  • Forhandling af priser, leveringsaftaler og samhandelskontrakter med både eksisterende som nye leverandører
  • Sourcing af nye produkter.
  • Løbende optimering og udvikling i egne produktgrupper.
  • Leverandør / Messe besøg
  • Kvalitetssikring i egne produktgrupper.
  • Reklamations behandling
  • Generel cost-optimering.
  • Benchmarking af priser

Kvalifikationer
Din formelle uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende men du har sikkert flere års erfaring med internationalt/oversøisk strategisk indkøbsarbejde/category management indenfor tekniske emner og med teknisk indsigt fra en metalbearbejdende industri eller handelsvirksomhed. Du har arbejdet med produkt- og webkataloger og har ikke mindst et godt kendskab til forretningsgangene fra indkøb til lager og salg. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og det forventes at du fortrolig med Officepakken, og herunder i særdeleshed Excel.

 Virksomhedens tilbyder

Du bliver en central del af produkt og indkøbsafdelingen i Klokkerholm Karosseridele A/S med en unik mulighed for at præge og udvikle dit ansvarsområde. En fantastisk arbejdsplads med en uformel kultur og en direkte, respektfuld og åben kommunikation. Der er store muligheder for både personlig og faglig udvikling. Gage og ansættelsesvilkårene forhandles individuelt.

Ansøgning

Hvis du har behov for at høre mere om stillingen og virksomheden er du velkommen til – i al fortrolighed – at kontakte rekrutteringskonsulent Frans Høyer fra HOYER rekruttering på + 45 20 91 54 00

Vi arbejder på, at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger– derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side.

Vi glæder os til at høre fra dig.