PRODUKTSPECIALIST, med erfaring fra indkøb

Har du erfaring og interesse i autobranchen og trives du med opgaver i databaser og produktkataloger relateret til strategisk indkøb og leverandørforhandlinger, så læs mere her: 

 Klokkerholm Karosseridele A/S
 ….. udvikler, producerer, indkøber, lagerfører og markedsfører karosseri- og autodele primært til reparation af rust og skader på biler.

Virksomheden har en lang historie bag sig og er etableret tilbage i 1969 med en produktion af reservedele til rust reparation. Man har over årene markeret sig kraftigt på markedet for sine produkter og har gennem de sidste 10 år realiseret en betydende vækst i både omsætning, indtjening og ikke mindst antallet af ansatte, væsentligst gennem tilkøb og integration af andre virksomheder, udvidelser af sortimentet og det geografiske markedsområde. Således har man i dag 21.000 m² under tag og ca. 120 ansatte. Man er repræsenteret på en lang række markeder i både Europa og USA og har en betydelig omsætning. På de primære markeder har man en væsentlig markedsandel og eksportandelen udgør i dag en større del af omsætningen. Kunderne er primært grossister og importører af autodele. Virksomheden er yderst velrenommeret, professionelt ledet og ejet af den svenske industrikoncern Indutrade.

Du kan læse mere om Klokkerholm Karosseridele A/S på: www.klokkerholm.com

Stillingen

Du bliver ansvarlig for egen produktgruppe og vil indgå i afdelingens mange og spændende opgaver. Overskriften bliver at sikre Klokkerholms brede program af handelsvarer, både med produkter men også sikre at der er opdaterede data i produktkataloget…

……og herunder bla. at:

  • Oprette nye produkter
  • Produktopdateringer med bindinger til TecDoc, og relevante data i web-katalog
  • Løbende optimeringer i egne produktgrupper.
  • Leverandør / Messe besøg
  • Kvalitetssikring i egne produktgrupper.
  • Løbende dialog med eksisterende som nye leverandører
  • Reklamations behandling
  • Generel cost-optimering.
  • Forhandling af priser, leveringsaftaler og samhandelskontrakter med både eksisterende som nye leverandører
  • Benchmarking af priser
  • Sourcing af nye produkter.

Kvalifikationer
Din formelle uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men erfaring fra lignende stilling i en indkøbsfunktion i en produktions- eller handelsvirksomhed relateret til autobranche er nødvendig. Du har arbejdet med produkt- og webkataloger og har ikke mindst et godt kendskab til både strategisk indkøb som disponering, med indgående kendskab til forretningsgangene fra indkøb, lager til salg. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og det forventes at du fortrolig med Officepakken, og herunder i særdeleshed Excel.

Virksomhedens tilbyder

Du bliver en central del af produkt og indkøbsafdelingen i Klokkerholm Karosseridele A/S med en unik mulighed for at præge og udvikle dit ansvarsområde. En fantastisk arbejdsplads med en uformel kultur og en direkte, respektfuld og åben kommunikation. Der er store muligheder for både personlig og faglig udvikling. Gage og ansættelsesvilkårene forhandles individuelt.

Ansøgning

Hvis du har behov for at høre mere om stillingen og virksomheden er du velkommen til – i al fortrolighed – at kontakte rekrutteringskonsulent Frans Høyer fra HOYER rekruttering på + 45 20 91 54 00

Vi arbejder på, at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger– derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side.

Vi glæder os til at høre fra dig.