PROJEKT SÆLGER

Energisk og erfaren PROJEKT SÆLGER til NorDan Vinduer A/S i Storkøbenhavn

Kan du være en af drivkræfterne i NorDan ´s salgsindsats og fortsatte udvikling for et meget perspektivrigt og nytænkende sortiment af vinduer og døre til byggebranchen på Sjælland? Så læs mere her.

Virksomheden

NorDan Vinduer A/S er en spændende og innovativ virksomhed med et meget veletableret sortiment af kvalitets vinduer og døre. Virksomheden er etableret i Danmark i 2021 med afdelinger i både Aarhus og Greve og er i dag med sine 8 ansatte godt på vej ind på det danske projektmarked. Den er del af en international koncern, etableret i Norge i 1926 og med solide markedsandele og produktionsfaciliteter i Europa og godt 2400 ansatte. NorDan er baseret på en række grundlæggende værdier som ærlighed, handlekraft, resultater og menneskefokus. Virksomheden har siden sin etablering i Danmark oplevet en markant vækst bla. baseret på den høje funktionalitet, fleksibilitet, leveringshastighed og udprægede kvalitet i produkterne og ikke mindst en lang række af meget tilfredse kunder.

Du kan læse mere om NorDan Vinduer A/S på www.nordanvinduer.dk

Stillingen

I et tæt samarbejde med en top motiveret organisation, bliver det din opgave at forestå og gennemføre  projektsalget med teknisk rådgivning, intern projektstyring, kundebesøg, kalkulation, tilbudsgivning, ordrelægning, levering og opfølgning. Kort sagt følger du projektet fra A-Z og bliver NorDan ‘s ansigt ud mod den relevante målgruppe af kunder indenfor det professionelle byggeri, som f.eks arkitekter, rådgivere, bygherrer og entreprenører. Du får en vigtig rolle i de relationsskabende aktiviteter med både eksisterende som potentielle nye kunder, hvorfor det er afgørende at du trives med både interne som eksterne opgaver og ikke mindst gennem en struktureret indsats evner at være planlæggende, koordinerende, synlig, relationsskabende og fastholdende ifht. dine kunder og projektets tidsplan.

Kvalifikationer

Der er ingen krav eller forventninger til din formelle uddannelse men en håndværksmæssig eller byggeteknisk baggrund kombineret med en kommerciel og salgsmæssig erfaring er en klar fordel.

Har du kendskab og erfaring med professionelt projektsalg og styring til målgruppen af kunder, eller måske sidder som projektleder, byggeleder eller lignende i byggebranchen, eller en relateret branche, og har indgående kendskab og erfaring med styring, koordinering og med interesse for salget til det professionelle byggeri, er det en fordel. Ligeledes hvis du allerede har en grundforståelse for vinduer og døre samt et godt kendskab til de gængse digitale platforme som MS Office, Sharepoint o.lign.

Som person kendetegnes du af en struktureret og imødekommende arbejdsform, da dette er vigtige ingredienser for at opnå succes i jobbet. Du kan arbejde både selvstændigt og i teams. Du er naturlig udadvendt, tillidsvækkende, forhandlingsvant, vedholdende i din tilgang til beslutninger og evner at skabe overblik og struktur. Du har en ærlig, ligefrem og diplomatisk tilgang til kunderne og kan kommunikere ubesværet på alle niveauer i en organisation.

Virksomheden tilbyder

NorDan Vinduer A/S  tilbyder en nøgleposition i en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed der giver stort råderum og handlefrihed. Der er således store muligheder for både personlig og faglig udvikling. Organisationen er kendetegnet ved et åbent, direkte og uformelt miljø og ansættelsesvilkårene forhandles på et individuelt niveau med en gagepakke bestående af firmabil, pensionsordning, sundhedsforsikring, telefon og PC.

Ansøgning

Hvis du har behov for at høre mere om stillingen og NorDan vinduer A/S, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Frans Høyer fra HOYER rekruttering på + 45 20 91 54 00 eller alternativt sende et opdateret CV til foh@hoyer-rekruttering.dk. Så får du en hurtig tilbagemelding.

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger– derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stilling

    For at ansøge jobbet, venligst udfyld nedenstående ansøgningsskema. Bemærk, at felter markeret med en stjerne (*) er obligatoriske og skal være udfyldte. Vi glæder os til at modtage din ansøgning til stillingen!

    Persondata

    Fornavn*:

    Efternavn*:

    Adresse*:

    Postnr: By:

    Land*:


    Tlf*:

    Mail*:

    Bilag

    Upload dit CV, ansøgning og andre relevante dokumenter. Dette kan for eksempel være eksamensbeviser, udtalelser, billede osv. Det er obligatorisk at vedhæfte CV og personlig ansøgning til jobbet. Filerne må max. fylde 5mb pr. stk.

    Spørgsmål

    Indledende screening.

    • Er du villig til at flytte efter stillingen hvis det er et krav? JaNej

    • Nuværende løn pr måned (pension ikke medregnet):

    • Forventet løn pr måned (pension ikke medregnet):

    • Jeg bekræfter at alle ovenordnede oplysninger er korrekte:
      Jeg har læst og accepteret Hoyer Rekrutterings privatlivspolitik (Læs her):