PROJEKTLEDER/SÆLGER til ALUMINIUM segment
Vil du med på en spændende rejse og være en af drivkræfterne i NorDan ´s salgsindsats og fortsatte udvikling af et meget perspektivrigt og nytænkende sortiment af aluminium vinduer, døre og facader til byggebranchen. Så læs mere her.
Virksomheden
NorDan Vinduer A/S er en spændende og innovativ virksomhed med et meget veletableret sortiment af kvalitets vinduer, døre og facader. Virksomheden er etableret i Danmark i 2021 med afdelinger i både Aarhus og Greve og er i dag med sine 10 ansatte godt på vej ind på det danske projektmarked. Den er del af en international koncern, etableret i Norge i 1926 og med solide markedsandele og produktionsfaciliteter i Europa og godt 2300 ansatte. NorDan er baseret på en række grundlæggende værdier som ærlighed, handlekraft, resultater og menneskefokus. Virksomheden har siden sin etablering i Danmark oplevet en markant vækst bla. baseret på den høje funktionalitet, fleksibilitet, leveringshastighed og udprægede kvalitet i produkterne og ikke mindst en lang række af meget tilfredse kunder.
Du kan læse mere om NorDan Vinduer A/S på www.nordanvinduer.dk
Stillingen
I et tæt samarbejde med en top motiveret organisation, bliver det din opgave at forestå og gennemføre projektsalget af aluminium vinduer, døre og facader med teknisk rådgivning, intern projektstyring, kundebesøg, kalkulation, tilbudsgivning, ordrelægning, levering og opfølgning. Kort sagt følger du projektet fra A-Z og bliver NorDan ‘s ansigt ud mod den relevante målgruppe af kunder indenfor det professionelle byggeri, som f.eks arkitekter, rådgivere, bygherrer og entreprenører. Du får en vigtig rolle i de relationsskabende aktiviteter med både eksisterende som potentielle nye kunder, hvorfor det er afgørende at du trives med både interne som eksterne opgaver og ikke mindst gennem en struktureret indsats evner at være planlæggende, koordinerende, synlig, relationsskabende og fastholdende ifht. dine kunder og projektets tidsplan.
Kvalifikationer
Der er ingen krav eller forventninger til din formelle uddannelse men en håndværksmæssig eller byggeteknisk baggrund er en fordel, ligesom erfaring fra aluminium segmentet er en nødvendighed.
Du har kendskab og erfaring med professionelt projektsalg og styring til målgruppen af kunder, eller måske sidder som projektleder, byggeleder eller lignende i byggebranchen, eller en relateret branche, og har indgående kendskab og erfaring med styring og koordinering af salget til det professionelle byggeri. Du har allerede en grundig forståelse af aluminium vinduer, døre og facader, kender systemleverandørerne samt har et godt kendskab til de gængse digitale platforme som MS Office, Sharepoint o.lign., ligesom du kommunikerer ubesværet på både dansk som engelsk.
Som person kendetegnes du af en struktureret og imødekommende arbejdsform, da dette er vigtige ingredienser for at opnå succes i jobbet. Du kan arbejde både selvstændigt og i teams. Du er naturlig udadvendt, tillidsvækkende, forhandlingsvant, vedholdende i din tilgang til beslutninger og evner at skabe overblik og struktur. Du har en ærlig, ligefrem og diplomatisk tilgang til kunderne og kan kommunikere ubesværet på alle niveauer i en organisation. Geografisk bor du på Sjælland, da stillingen tager udgangspunkt i NorDan `s kontor i Greve. Har du de helt rette kvalifikationer er vi dog åbne for at det alternativt kan være med udgangspunkt i kontoret i Risskov.
Virksomheden tilbyder
NorDan Vinduer A/S tilbyder en nøgleposition i en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed der giver stort råderum og handlefrihed. Der er således store muligheder for både personlig og faglig udvikling. Organisationen er kendetegnet ved et åbent, direkte og uformelt miljø og ansættelsesvilkårene forhandles på et individuelt niveau med en gagepakke bestående af firmabil, pensionsordning, sundhedsforsikring, telefon og PC.
Ansøgning
Hvis du har behov for at høre mere om stillingen og NorDan vinduer A/S, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til – i fortrolighed -at kontakte rekrutteringskonsulent Frans Høyer fra HOYER rekruttering på + 45 20 91 54 00 eller alternativt sende et opdateret CV til foh@hoyer-rekruttering.dk. Så får du en hurtig tilbagemelding.
Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger– derfor er der ingen ansøgningsfrist.
Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side.
Vi glæder os til at høre fra dig.