R&D Elektronikingeniør

Er du en erfaren elektronikingeniør og i stand til at udvikle nye ideer til robuste løsninger? Kan du se dig selv udvikle medicinsk udstyr i verdensklasse og har du lyst til at blive en del af en fantastisk organisation og virksomhed – så vil vi meget gerne høre fra dig!

Vitrolife

Vitrolife er en international koncern inden for medicinsk udstyr og genetiske ydelser. Virksomheden udvikler, producerer og markedsfører produkter til fertilitetsbehandling foruden ydelser, der giver kunden adgang til personlig genetisk information, med det formål at forbedre klinisk praksis inden for barnløshed, kvinders sundhed og sjældne sygdomme. Koncernen har hovedkontor i Gøteborg i Sverige og beskæftiger i øjeblikket ca. 1.100 medarbejdere på verdensplan. Koncernens produkter, ydelser og løsninger sælges på over 125 forskellige markeder gennem et netværk af datterselskaber og distributører.

Vitrolife Group består af 3 divisioner (Consumables, Technologies og Genetic), hvor Vitrolife Technologies har hovedsæde i Viby ved Aarhus, og hvor du sammen med mere end 100 andre dedikerede kolleger vil have din daglige gang.

Du kan læse meget mere om Vitrolife her: www.vitrolifegroup.com

Stillingen

Vi søger en elektronikingeniør til R&D, hvor der pt er ca. 35 ansatte med forskellige baggrunde som bl.a. ingeniører indenfor software, mekanik, elektronik og sundhedsteknologi samt, fysikere og biologer.

Du bliver en integreret del af Engineering afdelingen (der er en del af R&D), og kommer til at drive egne opgaver samt at indgå i udviklingsprojekter der arbejder på tværs af hele organisationen.

Dine Primære arbejdsopgaver bliver bla. :

  • Generelt vil dine opgaver spænde bredt: Alt lige fra at være arkitekt og designer på nye produkter til endelig godkendelse
  • Udvikling af elektronik hardware i OrCad
  • Designoplæg og Proof-of-Concept
  • Bring-up, test og verificering af prototyper
  • Kredsløbsdesign og komponent validering
  • EMC test og dokumentation
  • Deltage/drive systematisk fejlsøgning til validering og verifikation af løsninger jf. myndighedskrav fra ”hele verden”.

 Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en baggrund som ingeniør eller tilsvarende, og har praktisk erfaring med produktudvikling fra et elektronikperspektiv – gerne fra analyse, idegenerering og skitsedesign til produktmodning, validering og verifikation samt efterfølgende vedligehold af produktfamilier.

  • Flere års erfaring med design og layout af print (vi bruger OrCad-pakken)
  • Erfaring med bring-up, test og redesign / component obsolescence
  • Praktisk erfaring med EMC/EMI i design, gerne seriefremstillede produkter
  • Erfaring fra test og produktionsmiljø
  • Gerne erfaring med EMC test og tilhørende dokumentation
  • Du taler og skriver både dansk og engelsk ubesværet

Har du interesse og erfaring med at kode firmware er det et plus. (Vi bruger Zephyr og måske har du lyst til at dygtiggøre dig i dette).

Yderligere vil erfaring fra en relevant industri bringe dig helt frem i feltet. Hvis ikke, hører vi meget gerne fra dig alligevel.

Vi elsker desuden personligheder – og især din, hvis den er:

  • Struktureret og systematisk, så du kan navigere sikkert i en kompliceret produktudviklingscyklus,
  • Dynamisk og engageret, så du sikrer fremdrift, og samtidig er nysgerrig, videbegærlig og sætter stor pris på kvalitet i arbejdet.
  • Samt både kan lytte og forstå samt at lære fra dig og formidle dit fagområde til andre.

Og vi har selvfølgelig gemt det vigtigste til sidst: Du er en god og inspirerende kollega med ret fantastiske samarbejdsevner. Så falder du nemlig helt naturligt i spænd med resten af virksomhedens dedikerede og engagerede medarbejdere, som i øvrigt ser meget frem til at byde dig velkommen.

Vitrolife tilbyder

Virksomheden er præget af en uformel omgangstone, et godt socialt miljø, et fællesskab med et solidt værdisæt og et menneskesyn med fokus på trivsel og udvikling. Der er et stort råderum og handlefrihed for medarbejdere og ledere. Du vil få en stor kontaktflade på tværs af hele virksomheden og igennem samarbejdet med øvrige afdelinger få mulighed for at påvirke både produkter og processer.

Vitrolife tilbyder endvidere mulighed for at deltage i virksomhedens lækre morgenmad – og frokostordning, fitnessfaciliteter, løbeklub, skiklub samt en aktiv personaleforening mm.

Din arbejdsplads vil være på Vitrolife Technologies i Viby, ved Aarhus.

Ansættelsesvilkår og løn forhandles individuelt.

Ansøgning

Hvis du har behov for at høre mere om stillingen – inden du sender din ansøgning – er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Frans Høyer fra HOYER rekruttering på enten mail foh@hoyer-rekruttering.dk eller tlf. 20915400.

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger– derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stilling

    For at ansøge jobbet, venligst udfyld nedenstående ansøgningsskema. Bemærk, at felter markeret med en stjerne (*) er obligatoriske og skal være udfyldte. Vi glæder os til at modtage din ansøgning til stillingen!

    Persondata

    Fornavn*:

    Efternavn*:

    Adresse*:

    Postnr: By:

    Land*:


    Tlf*:

    Mail*:

    Bilag

    Upload dit CV, ansøgning og andre relevante dokumenter. Dette kan for eksempel være eksamensbeviser, udtalelser, billede osv. Det er obligatorisk at vedhæfte CV og personlig ansøgning til jobbet. Filerne må max. fylde 5mb pr. stk.

    Spørgsmål

    Indledende screening.

    • Er du villig til at flytte efter stillingen hvis det er et krav? JaNej

    • Nuværende løn pr måned (pension ikke medregnet):

    • Forventet løn pr måned (pension ikke medregnet):

    • Jeg bekræfter at alle ovenordnede oplysninger er korrekte:
      Jeg har læst og accepteret Hoyer Rekrutterings privatlivspolitik (Læs her):