REGNSKABS- OG BOGHOLDERIANSVARLIG
Har du solid praktisk erfaring med regnskab, budgetter og bogholderi og kan du se dig selv i en mindre, men førende handelsvirksomhed i Aarhus? ja så er det nok dig vi leder efter.
Virksomheden
Avant Denmark A/S er blandt Danmarks førende handelsvirksomheder af auto- flådestyring og trackingudstyr og er totalleverandør af tilbehør til det professionelle eftermarked indenfor autogrossister, bilimportører, bilforhandlere, bilistbutikker og professionelle web-shops.
Virksomheden er velkonsolideret og har markeret sig stærkt indenfor sit speciale. Med udgangspunkt i et stærkt produktprogram, udstrakt service og en gedigen kvalitet oplever Avant Denmark A/S fremgang og udvikling i et ellers presset marked. Man er ambitiøs, professionel og går langt for at sikre kunderne de rette produkter.
Du kan læse mere om virksomheden på: www.biludstyr.dk
Stillingen
Der er tale om en meget spændende stilling i en udviklingsorienteret virksomhed, hvor dine kompetencer virkelig kommer i spil. Med reference til den administrerende direktør, omfatter dine arbejdsopgaver og ansvarsområde bla.:
- Daglig bogføring
- Debitor og kreditoropfølgning
- Betalinger
- Løn
- Moms (både ind- og udlandsk)
- Budgettering og opfølgning
- Perioderegnskaber
- Forberedelse af årsregnskab til revisor
- Løbende backup og deltagelse i virksomhedens øvrige administrative opgaver
Kvalifikationer
Din formelle uddannelse er ikke afgørende men du har sandsynligvis en kontor/regnskabsmæssig uddannelse og stor indsigt i de formelle krav til både bogføring, regnskab og budgettering. Du har solid praktisk og relevant erfaring med lignende opgaver, gerne fra en mindre international handelsvirksomhed. Endvidere har du indgående kendskab til C5 og MS Office programmerne og herunder specielt Excel. Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale mens kendskab til tysk er en fordel.
Som person evner du at arbejde målrettet og meget selvstændigt. Du er energisk, beslutsom, robust og vedholdende i din arbejdsstil og evner at favne og samarbejde i et meget dedikeret miljø, hvor der tages hurtige beslutninger. Du har udprægede samarbejdsevner og ikke mindst en vilje til at skabe udvikling og resultater. Er smilende, fleksibel og imødekommende og trives i en travl og foranderlig hverdag.
Virksomheden tilbyder
Avant Denmark A/S tilbyder en nøgleposition i en vækstorienteret virksomhed der giver stort råderum og handlefrihed til medarbejderne. Der er således gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Organisationen er kendetegnet ved et åbent, direkte og uformelt miljø, hvor ansættelsesvilkårene forhandles individuelt.
Ansøgning
Hvis du har behov for at høre mere om stillingen og Avant Denmark A/S – inden du sender din ansøgning – er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Frans Høyer fra HOYER rekruttering på + 45 20 91 54 00
Vi arbejder på, at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger– derfor er der ingen ansøgningsfrist.
Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side.
Vi glæder os til at høre fra dig.