SERVICETEKNIKER

KJ Klimateknik søger en dygtig servicetekniker, der selvstændigt kan servicere ventilations-og klimaløsninger hos deres mange landbrugskunder i Danmark. Du bliver en del af en engageret organisation, hvor omgangstonen er uformel, positiv, humoristisk og hvor der ledelsesmæssigt er fokus på trivsel og udvikling hos den enkelte medarbejder og hvor  værdibegreber som faglighed, tillid og nærvær er hverdag.

Virksomheden

KJ Klimateknik A/S er etableret i 1988 og har med en betydelig markedsandel i Danmark manifesteret sig som specialist indenfor ventilations- og klimaløsninger til husdyrproduktionen af primært fjerkræ og svin. Virksomheden er beliggende i Kjellerup i Midtjylland og har ca. 20 ansatte og er inde i en spændende udvikling, hvor bla. eksportpotentialet for innovative klimaløsninger er stort, og skal i de kommende år  prioriteres. Med udgangspunkt i kompetent rådgivning hjælper virksomheden sine mange kunder med at optimere deres forretning gennem udvikling, produktion, levering og servicering af ventilations- og klimaløsninger samt komplette staldsystemer og luftrensere. Virksomheden har netop overtaget Agrifarm og deres innovative løsninger med fokus på miljø og emissionsbegrænsninger.

Stillingen

Din arbejdsdag vil være afvekslende med en høj grad af frihed under ansvar. Du får din egen veludstyrede servicevogn stillet til rådighed med mulighed for at køre ud fra din bopæl, hvor dine arbejdsopgaver  primært vil omfatte:

  • Installation og servicering af luftrensere
    • Servicering af ventilations- og klimaanlæg
    • Udførelse af serviceaftaler
    • Fejlfinding og reparation af ventilations- og foderanlæg
    • Arbejde med elektriske såvel som mekaniske opgaver

Kvalifikationer

Det er forventeligt, at du kender landbruget. Har erfaring og trives med at servicere landbrugskunder og færdes hjemmevant i husdyrsstalde. Du har sikkert en baggrund indenfor el-området, gerne som elektriker eller lignende mens erfaring med ventilationsanlæg eller luftrensere i husdyrstalde er en fordel. Som person er du ansvars- og kvalitetsbevidst og sætter en ære i god kundepleje. Vi forestiller os, at du er bosiddende centralt i landet og har erfaring med at planlægge din egen hverdag med udgangspunkt fra din egen bopæl.

KJ Klimateknik tilbyder

….at du bliver en del af en engageret organisation, hvor omgangstonen er uformel, positiv, humoristisk og hvor der ledelsesmæssigt er fokus på trivsel og udvikling hos den enkelte medarbejder og hvor værdibegreber som faglighed, tillid og nærvær er hverdag. Vi tilbyder et afvekslende og fleksibelt job i en virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du får ordnede arbejdsforhold med en løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring, ligesom vi er omfattet af en overenskomst. Du får en spændende og alsidig arbejdsdag, primært i Danmark, men på sigt også lejlighedsvist i udlandet.

Ansøgning

Hvis du har behov for at høre mere om stillingen – inden du sender din ansøgning – er du velkommen til i fortrolighed at kontakte rekrutteringskonsulent Frans Høyer fra HOYER rekruttering på + 45 20 91 54 00

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger. Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.