VÆRKFØRER TIL UGGERHØJ
Værkfører til Uggerhøj i Hjørring
Har du fokus på kunden og kan du deltage i ledelsen af et meget dedikeret pladeværksted med et højt service niveau, så læs mere her:
Virksomheden
Uggerhøj A/S er en af Jyllands største autoforhandlere med syv afdelinger i Nord og Midtjylland og med forhandlingen af nye biler fra mærkerne VW, SEAT, Citroën, Fiat, KIA, Opel og Skoda. Virksomheden servicerer og forhandler personbiler og varebiler til private og erhverv og er kendt i markedet, som en seriøs og troværdig leverandør. Med et bredt sortiment har Uggerhøj A/S fokus på mangfoldigheden af kunder, som er i lokalområdet, og betjener markedet ud fra deres motto ”Uggerhøj Biler til alle”.
Kulturen er præget af professionel stolthed for faget. Arbejdsstilen understøttes og drives af ledelsen og kvitteres med et stort medarbejderengagement, sammenhold og selvstændighed. Kommunikationen internt opleves som uformel og direkte.
Uggerhøj i Hjørring er et velrenommeret, moderne og velkonsolideret bilhus med forhandlingen af Opel, Kia og Citroën og hertil et fuldt autoriseret værksted. Man er inde i en spændende udvikling hvor der er fokus på vækst og udvikling.
Du kan læse mere om virksomheden på www.uggerhoej.dk
Jobbet
Med formel reference til filialdirektøren søges en engageret og proaktiv værkfører der brænder for kundekontakten og den gode service og rådgivning. Du evner at møde kunderne i øjenhøjde og har stor lyst til at gøre en forskel. Opgaverne vil bl.a. omfatte:
- Kundebetjening og modtagelse, rådgivning, service, indskrivning og taksering af skader
- Drive henholdsvis plade- og mekanisk værksted i fællesskab med de 2 øvrige værkførere.
- Planlægning, disponering og administration af værkstedets opgaver.
- Indgå i arbejdet på pladeværkstedet, når nødvendigt.
- Udarbejdelse af tilbud
- Garantibehandling og opfølgning
Kvalifikationer
Du kommer fra autobranchen og har erfaring med kundekontakt og rådgivning. Du er fagligt dygtig og har skabt synlige resultater i tidligere stillinger. Du har lyst og vilje til at trives med mange og varierende opgaver. Vi forestiller os, at du har en profil, der kan matche nedenstående:
- Du er uddannet i autobranchen, gerne med erfaring som værkfører.
- Du er selvstændig, engageret og proaktiv – ser muligheder frem for begrænsninger – og prioriterer dialogen med dine medarbejdere.
- Høj faglighed med lyst til at gøre en forskel i en travl hverdag
- Troværdig, humoristisk og god kollega der elsker tilfredse kunder.
- Arbejder struktureret og planlæggende samt evner at tage initiativet og teten ifht. både kollegaer og samarbejdspartnere.
- Har udprægede koordinerings evner
- Energisk, robust og stresstærk
Hertil kommer at du har flair for IT systemer.
Virksomheden tilbyder
Uggerhøj tilbyder en aflønning på niveau med de krav, der stilles og består af en fast løn med tilhørende pensionsordning. Du bliver en del af en kultur der er præget af et stærkt sammenhold i et uformelt og uhøjtideligt miljø. Samtidigt får du muligheden for selvstændigt at arbejde med dit ansvarsområde og vokse med resultaterne.
Ansøgning
Du kan søge stillingen via knappen “søg stilling” her på siden, hvor du også kan up-loade din ansøgning og dit CV. Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi arbejder på, at besætte stillingen hurtigst muligt – derfor er der ingen ansøgningsfrist. Hvis du har behov for at høre mere om stillingen, er du velkommen til – i al fortrolighed – at kontakte rekrutteringskonsulent fra HOYER, Frans Høyer på 20 91 54 00.