VÆRKSTEDSLEDER Stillingen er besat

Værkstedsleder til Dansk Maskincenter i Toftlund

Har du erfaring med at lede, planlægge, koordinere, administrere og optimere et værksteds drift og kan du se dig selv i en af Danmarks førende leverandører af maskiner og udstyr til professionelle landmænd? Ja, så prøv at læse videre her:

Dansk Maskincenter A/S

Dansk Maskincenter er en spændende, markedsledende og meget udviklingsorienteret handels- og service virksomhed med et bredt og anerkendt produktsortiment indenfor både maskiner og redskaber fra bla.  Massey Ferguson, Lemken, Danfoil, Kverneland, BVL, Venieri og Berti samt service og reparation, rettet mod de professionelle landmænd. Dansk Maskincenter er i en positiv og stabil vækst, med en væsentlig markedsandel og har i dag ca. 90 ansatte, fordelt på 4 afdelinger i Jelling, Odder, Rimmerhus og Toftlund.

Du kan læse og høre mere om virksomheden på: www.dmcas.dk,

Stillingen

Som den nye leder af værkstedet skal du kunne holde mange bolde i luften og trives i en til tider travl hverdag med tæt kontakt til kunderne og ikke mindst medarbejderne. Du skal bla. lede og fordele det daglige arbejde på værkstedet, udarbejde tilbud til både kunderne og salgsafdelingen samt tage opsøgende kontakt hertil når det er nødvendigt

Du bliver en del af lederteamet inden for eftermarked, hvor der er rig mulighed for fælles sparring / idé-og lederudvikling.

Kvalifikationer

Du er en synlig, anerkendende og udadvendt leder med erfaring i den daglige drift af et værksted, både ifht. medarbejderne, kunderne, opgaverne og planlægning og ved hvordan man optimerer på arbejdsgange, administration og effektiviserer værkstedet med nye ideer og tiltag. Du har et naturligt talent for at motiverer, pleje og udvikle dine medarbejdere og går gerne forrest når nye tiltag skal implementeres. Det er en fordel med erfaring fra landbrugsbranchen, men absolut ikke et krav.

Vi tilbyder

…… en nøgleposition i en meget spændende virksomhed, der giver medarbejderne et stort råderum og handlefrihed, i en organisation der er kendetegnet ved et åbent, direkte og uformelt miljø, med en anerkendende og samarbejdende kultur hvor fokus er på trivsel og udvikling.

 Ansøgning

Hvis du har behov for at høre mere om stillingen og Dansk Maskincenter – inden du sender din ansøgning – er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Frans Høyer fra HOYER rekruttering på + 45 20 91 54 00

Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling” på denne side. Vi glæder os til at høre fra dig.